Råvildtets sundhedstilstand LINK TIL VILDTSUNDHEDSDATA http://www.vildtsundhed.dk/Vildtsundhedsdata.aspx Indsatsplan mod mårhund (0.9 Mb) http://www.schweiss.dk/ VILDTSYGDOMME (2.4 Mb) TREKNIER (2.2 Mb) BRÆKNING AF VILDTSVIN (0.9 Mb) 10 gode råd om fodring af hjortevildt 1 : Fodring er minimum fra løvfald til løvspring. men hvofor ikke fodre hele året. 2 : Tilvænningsfasen er vigtig så start tidlig ,med det forkerte foder kan det være for sent når sneen først er faldet. 3 : Aldrig fodre på jorden, gammel og muggent foder er ikke godt for hjortevildet. 4 : Der må aldrig kun fodres med let fordøjelige kulhydrater som korn og majs- roer og lign. stor risiko for syge dyr 5 : Hold øje med foderets friskhed og kvalitet i fodertrug/automat fjern gammelt og muggent foder 6: Ingen hurtig omstilling af fodertyper, man kan med fordel blande de forskellige typer den første uge eller to 7 : Fodring er lig med mere vildt, så afskydningen skal følge vildtbestanden 8 ; Foderpladserne kan med fordel placeres hvor der er mest ro, ingen intensiv Jagt 9 : Foderhuse/automater stilles op i god tid, kan kræve lang tilvænningstid 10 :God ide at rense foderhuse/automater med jævne mellemrum, området omkring har godt af lidt kalk Placer fodringen hvor der er mulighed for sollys som dræber bakterier. Fodring af hjortevildt Fodring af vildt kan have flere formål. Det kunne være et ønske om at fodre vildtet sammen i bestemte områder og afholde jagt der. Det diskuteres, hvorvidt fodring overhovedet har nogen effekt på vilde bestande. Men uden tvivl er det sådan, fodres der er der også mere vildt. På visse lokaliteter kan man helt undgå, eller til dels nedsætte omfanget af skader i skov- og landbrug ved at fodre. Inden man beslutter sig for at fodre vildtet, skal man overveje nøje, om man har ressourcer til at føre projektet til ende. Det er katastrofalt, hvis man begynder fodring i sommer/efteråret og så pludselig om vinteren eller i det tidlige forår ophører med fodring. Vildtet vil hurtigt have vænnet sig til den større fødemængde og tilpasset sig, så hvis fodringen pludselig ophører, vil det føre til sult. Fodring skal starte i efteråret, så dyrene vænnes til fodret gradvist. Hvor der ikke fodres, tilpasses dyrenes fordøjelsessystem det begrænsede fødeudbud, de vil derfor ikke være i stand til at udnytte foder, der lægges ud midt i vinterperioden. I værste fald vil en sådan fodring kunne føre til, at dyrene æder fodret, men dør at sult, fordi de ikke kan omsætte det, eller at de dø af forgiftning, fordi føden har for høj næringsværdi. Fodring bør ske steder, hvor der er god dækning, og hvor vildtet føler sig trygt. Fodring af vildtfugle Der skal være kråseflint tilgængeligt for vildtfuglene, især ved fodring i vandhuller skal man udlægge kråseflint. Det kan være alm. grus, man benytter. Ænder Ved udsætning fodres med lange mellemrum (en gang i ugen) og helst uset. Fodring til trækjagt på ænder (nedfodring) fungerer bedst, hvis der fodres hver dag, og på det samme tidspunkt på dagen. Ønsker man at etablere et aftentræk, skal man fodre sidst på eftermiddagen eller hen under aften. Ved at fodre på samme klokkeslæt hver dag kan man få ænderne til at trække nogenlunde samme tid hver dag. Det forudsætter dog, at æn derne æder op hver dag. Dermed vil de være lidt sultne, når de forlader hullet, og sandsynligheden for at de kommer tilbage dagen efter er meget større, end hvis de åd sig mætte. Fodervalg til ællinger: kraftfoder i starten og senere byg. Der er fortrinligt foder til gråænder. Raps, knækkede kerner, havre er godt til f.eks. krikænder. Fasaner Ved udsætning og sammenfodring skal fasanerne fodres hver dag. De skal underfodres og dermed æde op hver dag. De skal være lidt sultne, når de forlader fodersporet, det tvinger dem til at være aktive. Og der er rimlig sandsynlighed for, at de kommer igen næste dag. Den normale fodringsstrategi går ud på, at man fodrer fuglene ud i remiserne, og de efterfølgende vender tilbage til udsætningsspladsen. Derved kan man bedre styre dem, når der skal skydes fugle fra remserne, ved at skyde fugle, når de drives ud af remsien og hjem til udsætningspladsen. Fordi de igennem længere tid, har vænnet sig til turen.. Når man fodrer fasaner, er det en god ide at fløjte, mens man fodrer, på den måde forbinder fuglene fløjtet med foder og kommer til fodersporet, når man fløjter. Fodervalg Kraftfoder, hvede. 1. Foderautomat. 2. Tørt groft sand til balen og kråseflint. 3. Vandtrug til opsamling af regnvand. 4. Om sommeren kan der være en lille mødding. Småfugle Foderhuset skal placeres tæt ved tætte buske eller lign., så fuglene hurtigt kan finde dækning/skjul. Fuglene skal samtidigt have godt udsyn, ved selve foderbrættet, så eventuelle farer kan opdages i tide. Fodervalg Ynder et varieret udbud af diverse frøsorter (solsikkefrø, hvede, havre, raps, majs, hampfrø, mv), nødder, fedtprodukter samt frugt (æbler). Franskbrød er bestemt ikke et velegnet foder til småfugle. Det fylder blot i deres mave uden at fuglen får næring af betydning. Desuden kan det i værste fald resultere i, at fuglen ikke kan æde foder med god næring, fordi franskbrødet fylder maven og fuglen dermed sulter. Fodring af korn - årsag til bidskader ? Bidskader Hvis du har egen skov, eller producere juletræer kan du trække foderet - foderautomater fra som en omkostning. Mangel på foderblandinger lavet specielt til hjortevildt, har ført til at vildtet får foder som er udviklet til højdtydende husdyr. Ansvarsbevidste jægere vil gerne have svar på, hvilke foderkomponenter, der er godt for vildtet i hvilket stadie, og hvad der er mindre egnet. Dette krav førte til udviklingen af konceptet til Trophys foderblandinger. Vore blandinger sikre at hjortevildtet ikke er afhængig af mængden og kvalitet af deres naturlige føde men tilføres de nødvendige mineraler og vitaminer Hjortevildtet dækker 75-80 % af sit næringsbehov fra oktober til april i det naturlige miljø. De resterende 20-25 % skal suppleres i den rigtige sammensætning og tilpasses vildtet. Misforstået fodring har i de sidste årtier ført til meget store skader på skovkulturer, fordi fejlfodring i praktisk fører til flere bidskader på træerne. Den generelt meget populære kornfodring i foderautomater med majs, havre, ærter, byg osv. fører til et overskud af fosfor og mangel på calcium (se tabel 1). Man har i jægerkredse i årtier diskuteret fordele og ulemper af en sådan "husdyrration". Mineralindhold i diverse foderstoffer 1 kg foder Calcium Fosfor Magnesium Natrium Majs 0,40 g 2,80 g 1,00 g 0,18 g Byg 0,60 g 3,50 g 1,10 g 0,24 g Havre 1,00 g 3,30 g 1,10 g 0,19 g Rug 0,40 g 3,30 g 1,00 g 0,12 g Hvede 0,50 g 3,40 g 1,20 g 0,14 g Sesam 21.00 g 13.00 g 7,60 g 0,24 g Roer 0,30 g 0,60 g 0,40 g 0,14 g Men hvordan står det til med bidskader på træer i skoven eller jagtdistriktet? Tabel 2 viser tydeligt, at de mest populære træer med bidskader , er rige på calcium og fattige på fosfor. Hvis man tilbyder hjortevildtet calciumfattigt foder, vil det naturligt søge at udligne dette i træerne. Populære træer med bidskader 1 kg træ/blade Calcium Fosfor Hyld 2,80 g 0,20 g Bøg 4,20 g 0,81 g Ahorn 4,90 g 0,52 g Eg 4,80 g 0,80 g Fyr 3,90 g 0,33 g Lind 6,90 g 0,47 g Birk 2,70 g 0,20 g Pil 6,40 g 0,20 g Poppel 4,00 g 0,20 g I Trophys forsøgshegn og i særlige forsøgsdistrikter har man tydeligt kunne se beviser for, at når der alene fodres med hø og korn, så stiger bidskaderne med mere end 300 %, i forhold til når der fodres med Trophy foderblandinger. Derudover kan hjortevildtet kun fordøje ca. 30 % af kornet, mens det kan fordøje op til 75 % af det ekspanderede Trophy vildtfoder. Med den rigtige Trophy foderblanding kan bidskader stort set undgås og samtidig forbedres vildt- og trofævægten.